HATTEN AF FOR KULTUREN

For mange dufter sommeren af cirkus. Jublende børn og deres medbragte voksne bænket med udsigt til den muntre fyr med den røde næse. Ham, som gang på gang snubler i sine klædeligt store sko. Ikke bare til publikums store fornøjelse men også til sin egen – sådan er det at være klovn! I 2020 er det desværre ikke kun klovnen, og ikke bare cirkus – men kulturen der blev ’taget ved næsen’.

Cirkus er gammel tradition – en af de ældste former for kultur og alligevel kun en brøkdel del af det samlede billede. Kulturen er noget af det allervigtigste vi har; det er det, vi er! Det er der desværre bare nogen, der har glemt. Sludder, vil de sige! – Dans, sang og musik er ikke nogen prioritet i vores samfund. Men kultur er ikke bare underholdning; kultur er fællesskaber. Det drives af fællesskaber og det nærer fællesskaber – kultur binder os sammen som mennesker. Men ikke når kulturkassen er tom.

Der er mange, der kæmper lige nu, der er mange der savner en særlig sang, applausen og hinanden.

Vi savner alle sammen noget! Vi savner jer og alt det, der skulle have været. Vi ved, at der er mange der genkender den følelse – og som en gestus til dem og til jer, sender vi endnu en gang klovnen ind i manegen, selv om han er ved at miste modet… Vi gør det, som en påmindelse om alt det, vi tror på skal finde sted igen – og vi gør det, fordi vi håber på, at vi i fællesskab kan være med til at minde beslutningstagerne om, at der stadig er meget, vi savner. Svar, blandt andet. Vær med i fællesskabet – del budskabet og billedet.

Tag hatten af for kulturen sammen med os i Cirkus Mascot.

#hattenafforkulturen ❤️

Flere blogindlæg

Covid-19

HATTEN AF FOR KULTUREN

For mange dufter sommeren af cirkus. Jublende børn og deres medbragte voksne bænket med udsigt til den muntre fyr med den røde næse. Ham, som

Læs mere »
Uncategorized

VI RYKKER TURNÈEN!

På baggrund af regeringens nye tiltag i forhold til COVID-19, rykker vi premieren på vores nye cirkusforestilling og den kommende Danmarksturné frem til d. 22.

Læs mere »